KLANG & HEALING

Meditativ klang- og lydhealing (også kaldet klangmeditation) er en meget behagelig og sanselig oplevelse, hvor du slapper af til lydene fra klangskåle, syngeskåle og andre meditative lydinstrumenter.

Sådan foregår en klangmeditation:

Du ligger ned og slapper af på en tyk yogamåtte, grundig lejret i en dejlig behagelig hvilestilling med et lunt tæppe over dig og mærker, hvordan lydene og tonerne fra klangskålene fører dig nænsomt ud på en fredfyldt indre rejse, hvor sindet stilnes – og du bliver et med nuet, med roen og det, der er lige her.

Klangskålene stammer fra den buddhistiske kultur fra Himalaya, hvor de kan dateres helt tilbage til Kina for ca. 3000 år siden. Tibetanerne fortæller, at skålene egentligt kun blev brugt til opbevaring af og ofring af mad til Buddha.

Healing betyder at gøre hel. Healing er en energimæssig påvirkning af krop og sind. Det er en hjælp til kroppens eget energi- og helbredelsessystem.

Healing arbejder på alle planer - forløser både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Det giver ro og afspænding.

Healing er en spirituel praksis, der hjælper dig, din krop, sind og sjæl med at balancere sig selv. Dette er meget vigtigt, da din krop kun kan selv-heale og forny sig, når nervesystemet er i balance.  

Healing er en skånsom og holistisk behandlingsmetode, og energien og kroppen bevæger sig hen og skaber healing lige præcis der, hvor du har brug for det. Lidt ligesom når du laver restorativ yoga og kroppen er i dyb afspænding og skaber en selvhealingsproces.